Midtbyvision - Bosted, mødested og handelssted

De 4 kvarterer

De 4 kvarterer i Midtbyen

Byrådet har igangsat et arbejde omkring en ny midtbyvison, der er en opfølgning på den gældende midtbystrategi for Vejle Midtby. Den bygger på 3 temaer og 10 strategiske principper.

Handelssted

Byer over hele verden oplever udfordringer med pres fra internethandel og nedgang i detailhandlen. I Vejle rykker flere servicevirksomheder, restauranter og caféer ind i midtbyen og efterspørgsel efter unikke oplevelser
stiger. Derfor ønsker vi at skabe en midtby, hvor special-butikker, spisesteder og oplevelser tilsammen skaber en midtby, der er en attraktion i sig selv.

Bosted

Der bor 21.338 mennesker i Vejle Midtby. Over de næste 10 år forventes der at komme 3.877 til. Det forventes, at der i samme periode bliver bygget 1.752 nye boliger - dels som fortætning, og dels som omdannelse
i forbindelse med udviklingen af Fjordbyen og Ny Rosborg. Vækst kalder på kloge løsninger. Derfor stræber vi efter variation og efter at skabe boliger til alle livets faser og situationer.

Mødested

Ensomhed og psykiske problemer forventes at blive nogle af de største sociale udfordringer i de kommende årtier, samtidig med, at der kommer flere enlige og flere ældre. Vi kan være med til at modvirke ensomhed
ved at gøre bymidten til et godt mødested og samlingssted og gøre den tilgængelig og nem at komme til. Derfor skal vi skabe en midtby, der giver anledning til, at vi kan mødes.

Vores indsats vil i de kommende år særligt fokusere på udvikling af Midtbyen som handelssted, udvikling af Midtbyen som bosted og udvikling af Midtbyen som mødested.

Strategiske principper

Som led i at realisere midtbyvisonen arbejder vi med 10 strategiske principper. Principperne bruger vi i dialogen om og arbejdet med visioner.

Principperne har fået overskifterne: Koncentrér, kvalitet, liv, karaktér, for alle, grøn by, blandet by, helhed, samarbejde, ambitiøs.