Søndergade i Vejle Midtby
Fra 2011 til 2020 voksede Vejle Bys befolkning med 6457 personer svarende til 12 %. Dermed står Vejle by for den største del af kommunens nettobefolkningstilvækst. I samme periode er der opført 1926 boliger.
Tilflytterne sætter især pris på den centrale beliggenhed i forhold til infrastruktur, det gode handelsmiljø, naturen og nærheden til vandet. Beskrivelse og mål for Vejle er opdelt i 6 bydele: Vejle Midtby, Mølholm/Vinding, Søndermarken, Hover/Grejsdalen, Nørremarken, Bredballe/Lysholt.
Vejle Midtby
Vejle Midtby afgrænses af bakkerne mod syd og nord, fjorden mod øst og engene mod vest. Vejle Midtby er kommunens og egnens hovedcenter for detailhandel, privat og offentlig service, og den fungerer som kulturcenter for kommunen og omegnen.
Historisk udvikling
Vejle blev købstad i 1327. Byen var dengang meget lille og bestod i store træk af det, der i dag er Strøget, Grønnegade, Kirkegade og Fiskergade. I 1776 blev Vejle Amt oprettet, og Vejle blev dermed et administrativt centrum – en status byen har bevaret gennem 2 kommunalreformer i nyeste tid.
Brande og krigshandlinger op gennem 1700- og 1800-tallet gjorde sit til, at der ikke er mange middelalderlige bygninger i Vejle Midtby i dag. Først med etableringen af den nuværende havn og anlæggelsen af jernbanen Fredericia-Århus i sidste halvdel af 1800-tallet udviklede byen sig til en industriby og begyndte for alvor at vokse.
Planer og visioner
Der er udarbejdet en ny midtbyvision som afløser den hidtidige midtbyplan
Tidligere var det primært en fysisk plan. I dag skal midtbystrategier også sætte scenen for byens liv. Og være med til at løse samfundsudfordringer
Men princippet om at koncentrere en række attraktioner og mest mulig handelsliv inden for et afgrænset område i bykernen, er stadig bærende. Ligeledes er det fortsat byrådets mål løbende at opgradere midtbyen, så den fremstår attraktiv og tidssvarende.
Senest er der sket en modernisering af Rådhustorvet som nu fremstår som et langt mere helstøbt og harmonisk byrum, med respekt for pladsens historie.
Rådhustorvet er en del af kulturkvarteret. En strategi for at binde midtbyens kulturinstitutioner fra Spinderihallerne til Økolariet sammen og gøre dem mere synlige i byrummet.
De to butikscentre i midtbyen har på hver dages måde tilpasset sig de nye konkurrencevilkår i detailhandelen. Mary´s har fjernet en del af overdækningen og etableret boliger på 1. sal og et ”social dining”-koncept på torvet foran ”Bygningen”, så hele centret nu bliver en udvidelse af Midtpunkt-området, som er et populært område for cafeer og små spisesteder. Bryggen går en anden vej, og lægger en række lejemål sammen til 2 store butikker på over 2000 m².
På "Posthusgrunden" er projektet nu på vej til at blive realiseret i en ændret form med langt færre butikker og flere restauranter, cafeer og liberale erhverv end oprindeligt planlagt.
Natur- og kulturmiljø
En stor del af Vejle Midtby er bygget på lavtliggende engarealer omkring åerne. Med klimaforandringerne er den beliggenhed blevet en udfordring i forbindelse med langvarig regn og skybrud. Det er baggrunden for, at der er investeret i et sluse-pumpeanlæg ved Omløbsåens udløb i Sønderå. Et anlæg som allerede har medvirket til modvirke oversvømmelser i området omkring Omløbsåen adskillige gange i de forløbne år. Der arbejdes i disse år intenst på realisere yderligere tiltag, der kan modvirke oversvømmelser omkring åerne i Vejle.
Havnen
Vejle Erhvervshavn er en kommunal selvstyrehavn. Erhvervshavnen betjener kommunens virksomheder med import/eksport af råstoffer m.m. Erhvervshavnen er koblet op på vejnettet og jernbanenettet og der omsættes årligt ca. 900.000 tons med skib og jernbane. Byrådet har i 2018 vedtaget en ejerstrategi for Vejle Erhvervshavn, og der arbejdes på at realisere denne i samarbejde med Bestyrelsen for Vejle Erhvervshavn. Vejle Erhvervshavn drives på et forretningsmæssigt grundlag og arbejder for at tiltrække nye aktiviteter, gennem service og tilbud om tidssvarende havnefaciliteter. Vejle Erhvervshavn arbejder for videreudvikling af kajanlæg, spor og veje, for bedst mulig udnyttelse for havnens virksomheder, der har brug for omlastning mellem transportformer.
Ejerstrategien og ønsket om videreudvikling af, og investering i, erhvervshavnens servicefaciliteter indebærer, at erhvervshavnens aktiviteter over en årrække samles på Sydkajen, og at Nordkajen på sigt omdannes til byfunktioner. På Sydkajen arbejdes med forbedring af infrastruktur, herunder trafikal sammenhæng med havneruten, samt nødvendig klimasikring, jfr. Vejle Kommunes Risikostyringsplan. På Nordkajen udvikles byfunktioner som f.eks. boliger, kontorerhverv, cafeer, rekreative muligheder og offentlige formål i det omfang, det kan indpasses i forhold til de fortsatte havnefunktioner på Sydkajen.”
Boulevarden-området
Området omkring Boulevarden skal fortsat udvikles som en del af Midtbyen med særlig fokus på uddannelser. Omkring Flegmade er der gennem de seneste år opført flere større byggerier med boliger, butikker og andre erhverv som led i en omdannelse af hele området.
Mobilitet
Vejle Kommune har vedtaget en mobilitetsplan. Planen er et visionskatalog og kun en mindre del af planens elementer er i dag budgetsat.
En række kryds og strækninger på Ring 2 skal ombygges og forbedres, men den helt store forandring finder sted på strækningen mellem Horsensvej og Ibæk Strandvej - også kaldet Havneruten. Denne vej skal udbygges fra to til fire spor, så den også i fremtiden kan afvikle den stigende trafik mellem nord og syd samt trafikken fra de mange tilsluttende veje. Vejen skal desuden understøtte bosætning på dele af havneområderne og betjene den aktive erhvervshavn i Vejle. Ved Havnepladsen lægges vejen i en tunnel.
Den kommende nye ringvej skal forbedre og fremtidssikre mobiliteten i Vejle. Men den og de to øvrige ringforbindelser skaber ikke god fremkommelighed alene. En del af rygraden i hele vejsystemet er indfaldsvejene, som bringer trafikken til og fra Vejle - og fordeler den ud på ringvejene. På alle de store indfaldsveje i Vejle arbejder vi med de såkaldte Intelligente Transport Systemer (ITS). Det betyder, at vi eksempelvis arbejder med skiltning, der leder til den hurtigste vej gennem byen, regulering af lyssignalerne i forhold til mængden af trafik hen over døgnet og etablering af samordninger som ”grøn bølge”. Vi arbejder også med busprioritering i krydsene for på den måde at afvikle trafikken bedre i både morgenmyldretiden, dagtimerne og eftermiddagsmyldretiden.
Mobilitetsplanen indeholder også en række nye cykelstier og knudepunkter for cykler.