Erosion
Nedenfor redegøres for udpegningsgrunlaget for erosionstruede kystarealer.
Kortlægning af erosion og kystbeskyttelse
Kortlægningen af erosionstruede arealer omfatter både den kroniske erosion og den akutte erosion.
Kronisk Erosion
Baggrundsmateriale/viden: Kystatlas, luftfotos nu og historiske, kystlinie 2015, Kystdirektoratets metoderapport ”Kortlægning af erosion og oversvømmelse 2016”, WWW.Klimatilpasning.dk
Jf Kystatlas findes der tre kategorier ved kysterne i Vejle Kommune. Fremrykning, lille erosion og moderat erosion. Når dette sammenholdes med luftfotos og kystlinjen fra 2015, ses der ikke tegn på tilbagerykning af kystlinjen i væsentligt omfang.
Grøn: fremrykning
Sort: lille kronisk erosion (0,05 meter pr. år)
Gul: moderat kronisk erosion (0,3 meter pr. år)
Akut erosion
Den akutte erosion er i Kystatlas opgivet til at være lille på hele Vejle Kommunes del af kysten i Vejle Fjord. Akut erosion er den erosion, som sker i relativt sjældne tilfælde, hvor der både er højvande og kraftig bølgepåvirkning f.eks. under en stormflod. Nogle steder sker der akut erosion med mange års mellemrum, men når det sker, kan der i disse situationer eroderes en stor mængde af kystskrænten. Det er den akutte erosion, som kystnære grundejere oplever, når der eroderes relativt meget af kystskrænten i løbet af kort tid. Graden af akut erosion, en kyststrækning er udsat for, er vurderet ud fra en statistisk analyse af korrelation mellem højvande og høje pålandsbølger. En høj akut erosion er til stede, hvor der er en stærk korrelation mellem høje pålandsbølger og en høj vandstand. Modsat er et lavt akut erosionspres kendetegnet ved en svag korrelation mellem høj vandstand og høje pålandsbølger.
Der er langs Vejle Fjord erfaring for at akut erosion isæt forekommer ved nord-øst vendte kyststrækninger, hvor der er en kystskrænt med en smal forstrand. Der er etableret hård kystbeskyttelse langs mange af disse stræk, hvor der ligger bebyggelse tæt på kysten. Da der ikke sandfodres disse steder er den smalle strand flere steder mere eller mindre forsvundet.
Der kan findes strækninger her uden kystbeskyttelse, hvor kystlinien er trukket 12-15 meter tilbage over de sidste 20 år. Hvilket svarer til en gennemsnitlig tilbagetrækning på 0,5-1 meter om året. Dette skyldes typisk en kombination af en ustabil geologi, stejle skrænter og en akut erosion som fjerner materiale fra skræntfoden, således at der sker større og mindre skred.
Den hårde kystbeskyttelse er af varierende kvalitet. Der er ikke noget overblik over sikringsniveauer og levetid. Den hårde kystbeskyttelse er typisk lavet som et værn mod akut erosion af kystskrænter i sommerhusområder. Kystsikringen er udført af private udfor den enkeltes matrikel. I enkelte tilfælde er flere grundejere fælles om kystsikringen. Der vil med tiden opstå behov for reparationer, ombygning og forbedring af disse anlæg, hvis der skal bevares et hensigtsmæssigt beskyttelsesniveau. Den manglende sandfodring betyder at der flere steder er risiko for at kystbeskyttelsen undermineres.
Valg af klimascenarie og erosionsrate
Valget af klimascenariet tager udgangspunkt i en levetidshorisont på 50 og 100 år. Kurverne for farezonen for kronisk erosion er lavet på baggrund af RCP 4,5 og 100 års farezoner er lavet med udgangspunkt i RCP8,5, max (ICCP anbefaler at denne anvendes når der planlægger for hændelser efter 2150). På baggrund af levetidshorisonten og klimascenariet er der fastlagt estimater af forøgelse af erosionsrater, som tilsammen danner erosionskortlægningen. Erosionskortlægningen viser den nuværende erosion langs Vejle Kommunes kyster, samt et estimat for den fremtidige erosion, som viser den forventet kysttilbagerykning. Der er ikke lavet estimater over den akutte erosions betydning for kysttilbagerykning, da den jf. Kystatlas er lille og samtidig er der allerede lavet kystbeskyttelse de fleste steder hvor den kroniske erosion har betydning.
Kortlægning af erosionsfaren
Ved fastlæggelse af farezonen indgår den gennemsnitlige strandbredde, den klimabetingede erosion og den kroniske erosion. Summen af disse udgør farezonen.
| Erosionszone_2065_RCp4.5 | |||||||||
| Erosionsrate | Strandbredde | Havvandsstigning | Landhævning | Profilhældning | Klimabetinget erosion | Erosionsrate | Tidshorisont | Erosion kronisk | Farezone |
| Lille | 7 m | 0,3 m | 0,03 m | 25 m | 6,75 m | 0,05 | 50 år | 2,5 m | 16,25 m |
| Moderat | 19 m | 0,3 m | 0,03 m | 25 m | 6,75 m | 0,3 | 50 år | 15 m | 40,75 m |
| Erosionszone_2115_RCP8,5, max | |||||||||
| Erosionsrate | Strandbredde | Havvandsstigning | Landhævning | Profilhævning | Klimabetinget erosion | Erosionsrate | Tidshorisont | Erosion kronisk | Farezone |
| Lille | 7 m | 0,9 m | 0,06 | 25 m | 21 m | 0,05 | 100 år | 5 m | 33 m |
| Moderat | 19 m | 0,9 m | 0,06 | 25 m | 21 m | 0,3 | 100 år | 30 m | 70 m |
Oversvømmelse
Nedenfor redegøres for udpegningsgrunlaget for oversvømmelsestruede arealer
Kilder som kan forårsage oversvømmelse
I Vejle Kommune er forskellige kilder der kan forårsage oversvømmelser. Særligt er Vejle by udfordret, da den er anlagt i et lavtliggende område ved Vejle Fjord, hvor vandløbene Vejle Å og Grejs Å løber. Vejle midtby er udfordret både fra vand fra vandløb, stigende grundvandstand og havvand, skybrud og ekstrem regn samt stormflod.
Havvandstigning og stormflod
Vejle Kommune har en kyststrækning på 30 km. Flere steder langs kysten er der store udfordringer i forhold til den forventede øgede hyppighed af stormflodshændelser og den generelle havvandsstigning.
Vejle Havn og centrale områder i Vejle midtby ligger lavt og er særligt udfordret når vandstanden i fjorden stiger og ved stormflod. Desuden er der mange lavtliggende og særligt udsatte områder langs kysten, som sommerhusområder ved Mørkholt, Sellerup og Høll samt området omkring Rands Fjord. Med tiden kan endnu flere kystområder blive berørte. Endvidere er Ibæk Strandvej, den inderste del af Tirsbæk Strandvej og Bredballe Strand også udsatte områder for oversvømmelse fra fjorden.
Vandløb
I Vejle Kommune har vi både store og små vandløb. Særligt har vi Vejle Å, Grejs Å og Højen Å som alle leder vandet gennem Vejle midtby og ud i fjorden. Ved store afstrømninger i forbindelse med ekstrem regn og langvarig regn er der risiko for at vandløbene løber over deres bredder og giver oversvømmelser.
Nedbør
Oversvømmelseskortlægningen for hele Vejle Kommune viser, at det specielt er byområder, der er udsatte i forhold til mere nedbør og skybrud, da afløbssystemerne ikke er dimensioneret til de øgede vandmængder og derfor har svært ved at følge med. Der er typisk i områder med store befæstede arealer, at vandet vil samle sig og kan give oversvømmelser, Vandet samler sig i lavninger, og hvis der ikke er afløb eller afløbet ikke har kapacitet nok, så kan vandet medføre oversvømmelser.
Grundvand
Stigende grundvandsstand og især stigning af det terrænnære grundvand er i fremtiden en udfordring. Det er særligt områder der ligger lavt og hvor det terrænnære grundvand ligger nærmere end 1-2 meter under jordoverfladen. Det kan i fremtiden betyde, at der bliver flere arealer i kommunen, der kan karakteriseres som vandlidende, dvs. arealer der vil være konstant våde, medmindre der laves afværgeforanstaltninger.
Udpegning af områder hvor der er risiko for oversvømmelse
Grundlaget for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse bygger på kommunens klimatilpasningsplan fra 2014, suppleret med Kystdirektoratets kortlægning af faren for oversvømmelser i Vejle by fra fjord og vandløb (juli 2020), samt Kystdirektoratets kortlægning af oversvømmelser foretaget i forbindelse med den nationale vurdering af risikoen for oversvømmelse fra vandløb (2018).
I forbindelse med klimatilpasningsplanen i 2014 er der udarbejdet oversvømmelseskort bestående af oversvømmelseshændelser – skybrud (nedbør/spildevand), vandløb, hav/stormflod. På baggrund af oversvømmelseskortene er der beregnet en samlet sandsynlighed for oversvømmelser. Endvidere er der lavet kortlægning af skadesværdi som er sammenholdt med sandsynligheden, hvilket har resulteret i et risikokort. Risikokortet er blevet anvendt i vurdering og prioritering af risikoområder, hvor der skal gøres en indsats.
Kortlægningen er lavet for år 2012 og 2050. For skybrud er der regnet på følgende hændelser 5,10,20,50 og 100 år. For vandløb og stormflod er der regnet på 20 og 100 års hændelse.
Endvidere er der lavet en kortlægning over ændringer af det terrænnære grundvandspejl, hvor der er anvendt Naturstyrelsens kortmateriale. Der er lavet en kortlægning for år 2010 og 2050. I udpegningen er de områder hvor afstanden til det terrænnære grundvand er mindre ende 2 meter i år 2050 medtaget.
Til beregningerne er der taget udgangspunkt i FN´s klimapanels klimascenarie A1B og er det klimascenarie som Miljøministeriet anbefalede på daværende tidspunkt.
I klimatilpasningsplanen er beregningsmetoderne nærmere beskrevet.
Til udpegning af områder med risiko for oversvømmelse er der endvidere anvendt den seneste kortlægning fra Kystdirektoratet, som omfatter Vejle midtby i forhold til oversvømmelse fra fjord og vandløb.
Til udpegningen er der for Vejle midtby (risikoområdet der er udpeget af staten) anvendt en 100 års hændelse i 2115 for stormflod og en 100 års hændelse i 2115 for vandløb. Her er der anvendt et klimascenarie RCP 8,5 fra IPCC´s femte hovedrapport (AR5). Det er det udledningsscenarie som staten anbefaler, når der planlægges for en tidshorisont der går ud over år 2050.
I forhold til udpegningen er den tidligere kortlægning af oversvømmelse fra vandløbe suppleret med Kystdirektoratets kortlægning. Her er der anvendt en 100 års hændelse i 2013.
Til udpegningen er der anvendt de data der pt. er tilgængelige. De anvendte data er i forskellige kvaliteter, og der vil løbende komme ny viden, som skal indarbejdes i den fremtidige planlægning. Datamaterialet vil blive ajourført i forbindelse med revision af kommuneplanen.
Den nuværende udpegning er lavet ud fra et forsigtighedsprincip, hvor der kan være områder der er medtaget, men hvor anvendelsen ikke medfører skader eller udfordringer eller hvor f.eks. dræn bevirker, at området ikke er udfordret. Det udpegningen skal medvirke til, er at der kommer en opmærksomhed omkring risikoen for oversvømmelse, og at der derfor skal tages stilling til, om den er reel og hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal foretages for at sikre kommende planlægning og værdier. Eller alternativt at der ikke skal planlægges for værdier i et aktuelt områder pga. risikoen for fremtidig oversvømmelse af området, som ikke kan afhjælpes.
På baggrund af de forskellige oversvømmelseskortlægninger for skybrud (nedbør/spildevand), vandløb, grundvand og hav/stormflodshændelser er der udarbejdet et samlet kort, som viser hvilke områder, der er udpeget i forhold til hvor der risiko for oversvømmelse. Kortet viser derfor alle områder, hvor der er en potentiel risiko for oversvømmelse, uanset hvilken kilde der er årsag til oversvømmelse. Kortet består af forskellige lag, og det er muligt i GIS, at se hvad bagrunden for udpegningen er.
De forskellige årsager til udpegningen fremgår i GIS-kort, som kan findes på ………