Andkær

Andkær Bygade

Andkær bygade

Andkær er en af de mindre bysamfund i Vejle Kommune. Landsbyens skole har de senere år fungeret som en afdeling for indskolingen under Fælleshåbsskolen. Fra 2021 er den ikke længere folkeskole, men forventes at genopstå som friskole. 

Nærheden til Munkebjergskovene og Vejle Golf Club giver gode muligheder for en aktiv livsstil, samtidig med at man er tæt på Vejle og motorvejen.

Byen ligger højt i det kuperede landskab. Fra en del af byen kan man se Carlsbergs højlager i Fredericia. Der er kun få servicefunktioner i byen, som mest har karakter af landsby. Der er busforbindelse til Vejle og Fredericia.

Byen er præget af den slyngede bygade, med små huse tæt ud til vejen. De fleste af gårdene ligger i udkanten af landsbyen.