Store, fritstående solenergianlæg kan placeres enten i tilknytning til bymæssig bebyggelse eller i det åbne land.
Store, fritstående solenergianlæg i det åbne land skal som udgangspunkt placeres på landbrugsarealer uden natur-, landskabs- eller kulturhistoriske interesser. Hensynet til forsvarets og de jordbrugsmæssige interesser skal også varetages.
Store hegnede anlæg må ikke enkeltvis eller ved flere enkeltliggende anlæg skabe barrierer for vildtets passage i landskabet eller hindre offentlighedens adgang til den omgivende natur.
Solenergianlæg bør opstilles i en afstand på mindst 150 meter fra sommerhusområder, afgrænsede landsbyer, kolonihaver og boliger, hvor der alene planlægges for opstilling af solceller på én side af beboelsen. Hvis der planlægges for opstilling af solceller på mere end én side af en beboelse, bør der fastsættes en længere afstand på baggrund af en konkret vurdering. Afstandskravet gælder ikke for ejeren af solcelleanlæggets egen beboelse. Afstandskravet kan fraviges på baggrund af en konkret vurdering af de stedspecifikke forhold.
Landsbyer, spredt bebyggelse og fritliggende boliger skal friholdes for opstilling af solenergianlæg i mindst én retning. Der må ikke komme blændegener fra solcellepanelerne.
Beplantning skal afskærme anlæggene i forhold til naboer, veje, og øvrige interesser i det åbne land. Beplantningens omfang, højde med mere fastlægges i lokalplanlægningen.
Projekter, som giver nye muligheder for at forbinde natur-og landskabsområder eller som bidrager til at tjene klimatilpasningsmæssige, miljømæssige eller rekreative formål, vil blive vægtet højt. Det samme gælder anlæg, som kan bidrage til en lokal forankring eller som kan placeres i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg som f.eks biogasanlæg og vindmøller.
Ansøger skal i forbindelse med ansøgningen sandsynliggøre, at anlægget kan tilsluttes el-nettet senest tre år efter, at plangrundlaget foreligger.
Eksisterende solcelleanlæg kan ses på kort.
Redegørelse til retningslinje
Danmark har et klimamål om at nå en reduktion på 70 % af CO2-udledningen i 2030. Det skal nås ved en grøn omstilling, hvor energiproduktionen og energiforbruget baserer sig på vedvarende energi som vind, sol og biogas. Kommunerne har implementeret det overordnede statslige mål i DK2020-klimaplaner.
I Folketinget blev der i 2022 indgået en politisk delaftale om mere grøn strøm, der skal sikre rammevilkår, som kan muliggøre en firedobling af den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Det forventede, fremtidige energiforbrug er imidlertid en dynamisk størrelse, da behovet kan øges væsentligt i takt med, at der f.eks. etableres Power-to-X anlæg. Derfor kan det være vanskeligt for den enkelte kommune præcist at vide, hvor meget areal, der skal bruges til VE-anlæg frem mod 2030.
Solenergianlæg, der både kan være solfangeranlæg, som producerer varme, og solcelleanlæg, som producerer strøm, er arealkrævende og medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø ved opstilling i det åbne land. Det er derfor vigtigt at placere dem hensigtsmæssigt i forhold til naboer og i forhold til de landskabs-, natur- og kulturhistoriske interesser, der knytter sig til det åbne land. Omvendt kan solenergianlæg, der anbringes på arealer, der hidtil har været dyrket landbrugsmæssigt, give nye muligheder. Etablering af passager gennem de tekniske anlæg kan forbinde natur- og landskabsområder og medvirke til bedre ledelinjer og flere trædesten for dyr og planter. På tørbundsjorde kan der være mulighed for udsåning af frøblandinger med blomstrende urter til gavn for insekter. Restarealer i forbindelse med planlægning af solenergianlæg kan indgå i projekter, der tjener naturmæssige, klimatilpasningsmæssige eller rekreative formål. Det er vigtigt, at projekterne har en lokal forankring, der kan bidrage til en positiv udvikling af lokalsamfundene.
Bekendtgørelsen om planlægning af lokalpligtige solcelleanlæg i det åbne land angiver nogle vejledende afstandskrav til boliger, sommerhusområder, kolonihaver og afgrænsede landsbyer. Retningslinjen følger bekendtgørelsens vejledning om, at der ved lokalplanlægning bør fastlægges en afstand
på 150 meter til sommerhusområder, kolonihaver, afgrænsede landsbyer og boliger, hvor solcellerne kun opstilles på én side. Hvis solcellerne opstilles på mere end én side af en bolig, kan der tages udgangspunkt i bekendtgørelsens vejledende krav til afstand ud fra en konkret vurdering af den eksisterende beplantning, terrænforhold og andre lokale forhold.
Retningslinjen gælder store solenergianlæg, der kræver en egentlig planlægning. Anlæggene vil som udgangspunkt være lokalplanpligtige, hvis de producerer mere strøm end til eget forbrug eller hvis de medfører en væsentlig ændring af det bestående miljø. Skillelinjen vil typisk være ca. en ha, men det skal vurderes konkret i det enkelte tilfælde. Mindre solenergianlæg vil kræve en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, hvis de placeres i landzone.
Store, fritstående solenergianlæg skal afstemmes med natur-, landskabs- eller kulturhistoriske interesser. Der skal endvidere i planlægningen ske en afvejning i forhold til de landbrugsmæssige interesser i området.
Desuden skal opmærksomheden være på arealer, hvor afskærmende beplantning har begrænset effekt på f.eks. skrånende arealer eller bakkede arealer.
Det skal endvidere sikres, at store hegnede solenergianlæg ikke skaber barrierer for vildtets bevægelse i landskabet. Faunapassager skal som udgangspunkt placeres langs naturlige ledelinjer og have en bredde, som tilgodeser vildtet i området. Bredden skal konkret vurderes, men være minimum 20 meter bredt for råvildt og gerne bredere, hvis der er tale om dåvildt eller kronvildt. I anlæg på mere end 50 ha sammenhængende areal skal der etableres nye faunapassager, som bør tilplantes med buske og mindre træer.
For solfangeranlæg, der opstilles inden for særlige drikkevandsområder (OSD) eller inden for vandindvindingsoplande, skal der redegøres for, at anlægget ikke udgør en trussel for grundvandet.
Det forudsættes, at arealerne til opstilling af solenergianlæg i det åbne land forbliver i landzonen og kan reetableres til natur- eller landbrugsformål efter drift.
Det er vigtigt, at der i hvert enkelt tilfælde tilvejebringes den bedst mulige løsning, både teknisk og i forhold til omgivelserne. I planlægningen vil der blive lagt vægt på, at anlæggene bliver opstillet i sammenhængende og velafgrænsede enheder. Landskabsanalyser og visualiseringer skal sikre, at der tages de nødvendige hensyn til naboer og til interesserne i det åbne land.
Solenergianlæg kan etableres på tagflader på landbrugsbygninger eller store erhvervsvirksomheder, eller kan opstilles fritstående i tilknytning til bymæssig bebyggelse, andre tekniske anlæg eller i det åbne land. Ved byerne kan der f.eks. være uudnyttede erhvervsarealer eller restarealer mellem byen og de større veje, som vil kunne bruges til solenergianlæg.