De rekreative stiers omgivelser skal så vidt muligt sikres mod etablering af landskabs- og miljøforringende anlæg og mod, at der sker ændringer i den motoriserede trafik, der kan forringe ruternes rekreative værdi.
Der må ikke i friluftsområderne planlægges på en sådan måde, at friluftsområdernes rekreative og oplevelsesmæssige værdier forringes. Særligt vigtigt er det at sikre udsigter mod forstyrrende visuelle elementer, samt at sikre områdernes naturlige stilhed mod øget støj og uro.
Områder, der er vigtige for friluftslivet, eksempelvis skov, skal udvides i takt med befolkningstilvæksten.
De regionale friluftsområder, herunder udsigtspunkter, er vist på Oversigtskort Friluftsområder.
Redegørelse
En rig og mangfoldig natur giver os mennesker gode rammer for oplevelser. Friluftslivet skal tilbyde gode adgangsforhold, støttepunkter og oplevelsesmuligheder for både det organiserede friluftsliv, for skoler og lignende institutioner samt for det almene uorganiserede friluftsliv, med hovedvægt på det almene friluftsliv.
De vigtigste områder for friluftslivet er kysterne, skovene og de store søer og å-systemer, samt områder med værdifulde landskaber og kulturhistoriske steder. Med baggrund i oplevelsesværdikortlægning af Vejle Kommune (OPAL) og brugerundersøgelser, er de vigtigste områder for friluftslivet udpeget og fremgår af kort.
De seneste år er der sket en befolkningsudvikling, der langt har overgået prognoserne. På den baggrund er det ikke usandsynligt, at vi kan være 100.000 indbyggere i Vejle by og 175.000 i hele Vejle Kommune i 2050. Dette vil også betyde en stigende efterspørgsel på at bosætte sig nær naturområder og skove, som udgør rammen for borgenes fritid. Arealet med skov og naturområder bør derfor følge denne udvikling. Undersøgelser fra midt 90erne viser at Vejle Kommunes skove havde ca. 2 mio. besøgstimer/år. I 2024 er opgjort til ca. 8,2 mio. besøgstimer/år. Ligeledes opleves der et stigende pres fra en række friluftsaktiviteter, eksempelvis mountainbike, hvor antallet af udøvere er fordoblet de seneste 5 år. Nye sammenhængende skov- og naturområder vil derfor både bidrage til borgerens velfærd, men også til en række samfundsmæssige goder i form af sundhedsfremme, attraktiv bosætning og ejendomsværdiforøgelse, klimareduktion, grundvandsbeskyttelse og naturfremme. Der skal ligeledes arbejdes med at udvikle nye alternative friluftsområder i eksempelvis tømte grusgrave, områder med jorddeponi og lignende.
For at styrke folkesundheden og skabe attraktive næromgivelser er det vigtigt, at der i de bynære områder og grønne kiler omkring de større byområder, udvikles sammenhængende stisystemer og etableres områder for grønne oplevelser og friluftsliv. Disse stier og områder bør følge det naturlige grønne netværk videre ud i det åbne land, og hænge sammen med friluftsområder længere væk. Områder og stier skal give mulighed for såvel motionspræget friluftsliv som mulighed for ro og fordybelse.
Særlig væsentligt for det almene friluftsliv, er oplevelsen af naturlig ro samt udsyn over åbent vand eller landskab. Her stimuleres ens sanseindtryk på en anden måde, end den normale hverdag tilbyder. Udsigter er særligt sårbare over for forstyrrende elementer såsom tekniske anlæg, skærmende beplantninger eller elementer med stærkt lys, genskin eller hurtige bevægelser fra eksempelvis vindmøller eller biler i bevægelser på store veje i horisonten. Ligeledes skal det sikres, at der i områder, hvor man kan opleve naturlig stilhed, ikke sker øgning i menneskeskabt støj eller visuel uro, som forringer oplevelsen af naturen.
Det er vigtigt, at de rekreative stiers omgivelser har en høj rekreativ kvalitet. Derfor bør der ikke tillades anlæg såsom gylletanke, oplagspladser og lignende samt bevoksninger op til disse stier, som forringer den landskabelige oplevelse fra stien. Ligeledes skal en forøgelse af den motoriserede trafik ud over, hvad der følger den almindelige stigning i trafikken, undgås på de rekreative stier. Det kan eksempelvis være en trafikøgning som følge af ny råstofindvinding eller transporter til nærliggende erhverv og landbrug. Den rekreative brug af det åbne land skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til natur, miljø og lokalbefolkning.