Erosion
Vejle Kommune står over for en række udfordringer i forhold til kysterosion. Faren for erosion er defineret som sandsynligheden for kysttilbagerykning, dvs. hvor stor en del af kysten, der potentielt eroderes bort og rykker kystlinjen ind i land. Erosion defineres som:
- Den kroniske erosion, som er den tilbagerykning af kysten, der sker på grund af den daglige bølgepåvirkning.
- Den akutte erosion, som er den pludselige tilbagerykning af kysten under ekstremvandstand/storm.
Kommunens kyststrækninger langs Vejle Fjord er underlagt både kronisk og akut erosion, hvilket stiller krav til en målrettet og strategisk planlægning af kystbeskyttelse. Denne redegørelse præsenterer en kortlægning af de erosionstruede områder og belyser, hvordan disse udfordringer kan håndteres frem mod år 2120.
Kronisk erosion
Kronisk erosion er en langsom, men kontinuerlig proces, hvor kystlinjen gradvist trækker sig tilbage på grund af daglig bølgepåvirkning. Kortlægningen af kronisk erosion i Vejle Kommune baserer sig på data fra Kystatlas, luftfotos og Kystdirektoratets rapport om erosion fra 2016. Ifølge disse data er Vejles kyst opdelt i tre hovedkategorier: fremrykning, lille erosion og moderat erosion.
- Fremrykning: Kystområder, der oplever sedimentopbygning og derfor udvider sig mod havet. Disse områder er markeret med grøn i kortlægningen.
- Lille erosion: Områder med en årlig tilbagerykning på cirka 0,05 meter. Disse kyststrækninger har en lav risiko for betydelige ændringer på kort sigt, men over tid kan erosionen blive mere mærkbar. Disse områder er markeret med sort.
- Moderat erosion: Områder, hvor kysten trækker sig tilbage med cirka 0,3 meter om året. Disse områder er markeret med gul og kræver større opmærksomhed i forhold til beskyttelse mod erosion.
Kortlægning af erosionen viser, at der ikke er observeret væsentlig tilbagerykning af kystlinjen i Vejle Kommune, når man sammenligner med luftfotos og historiske data fra 2015.
Akut erosion
Akut erosion opstår i forbindelse med ekstreme vejrhændelser, såsom stormflod eller kraftige storme, der kombinerer højvande med kraftige pålandsbølger. Denne form for erosion kan resultere i pludselige og store ændringer i kystlinjen, hvor betydelige mængder af kystskråninger og forstrande fjernes på kort tid.
I Kystatlas er det vurderet, at risikoen for akut erosion i Vejle Kommune generelt er lav. Den største fare for akut erosion ses ved nordøstvendte kyststrækninger, hvor der er stejle skrænter med smalle forstrande. Der er etableret hård kystbeskyttelse (ofte af sten- og betonværker) langs mange af disse stræk, hvor der ligger bebyggelse tæt på kysten. Da der ikke sandfodres disse steder, er den smalle strand flere steder mere eller mindre forsvundet.
Nogle områder uden kystbeskyttelse har oplevet en tilbagerykning af kystlinjen på 12-15 meter over de seneste 20 år, med en gennemsnitlig erosion på 0,5-1 meter om året. Dette skyldes typisk en kombination af ustabil geologi, stejle kystskråninger og den akutte erosion, der fjerner store mængder sediment fra skræntfoden, hvilket kan medføre både små og større jordskred.
Den hårde kystbeskyttelse er af varierende kvalitet. Der er ikke noget overblik over sikringsniveauer og levetid. Den hårde kystbeskyttelse er typisk lavet som et værn mod akut erosion af kystskrænter i sommerhusområder. Kystsikringen er udført af private udfor den enkeltes matrikel. I enkelte tilfælde er flere grundejere fælles om kystsikringen. Der vil med tiden opstå behov for reparationer, ombygning og forbedring af disse anlæg, hvis der skal bevares et hensigtsmæssigt beskyttelsesniveau. Den manglende sandfodring betyder, at der flere steder er risiko for, at kystbeskyttelsen undermineres.
Kystplanlægger 2120
For at imødegå fremtidens udfordringer med erosion og oversvømmelser har Kystdirektoratet i 2020 udviklet værktøjet "Kystplanlægger 2120". Dette værktøj tilbyder kommuner og borgere detaljeret information om kysternes tilstand og giver anbefalinger til, hvordan man bedst kan beskytte mod både erosion og oversvømmelse.
"Kystplanlægger 2120" bygger på data fra Kystatlas og inddeler Danmarks kyststrækninger i strategistrækninger. Vejle Kommunes kyststrækninger ved Vejle Fjord hører under hovedstrækning J6 – Midtjylland, Øst og er yderligere opdelt i delstrækninger. For hver delstrækning gives der detaljerede kort, som viser risiko for erosion og oversvømmelse i år 2020, 2070 og 2120.
Værktøjet giver også anbefalinger til klimatilpasning, herunder konkrete tiltag som kystbeskyttelse og sandfodring, der kan bruges til at beskytte de mest udsatte områder. Risikoen for erosion forventes at stige over tid, især i strategistrækningerne J6.07.02, J6.07.04 og J6.07.06 langs Vejle Fjord, hvor der allerede nu ses en moderat til høj risiko.
For hver strategistrækning er der kort, der viser erosionsfare, -skade og -risiko (kronisk og akut) samt oversvømmelsesfare for perioderne 2020, 2070 og 2120. Ligeledes er der vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag for hver strækning, som kan anvendes i planlægningen og indsats for klimatilpasning i kystzonen.
Klimascenarier og erosionsrater
For at kunne udpege de mest erosionstruede områder i Vejle Kommune er der i "Kystplanlægger 2120" benyttet klimascenariet RCP8.5. Dette scenarie forudsiger en væsentlig stigning i havniveau og ekstremvejr frem mod 2120. Der er også beregnet en 100-årshændelse, som viser, hvordan kronisk og akut erosion vil påvirke kystlinjen i fremtiden.
Beregningerne i "Kystplanlægger 2120" viser, at den kroniske erosion forventes at stige i takt med klimaforandringerne. Farezonerne for erosion er beregnet på baggrund af strandbredde, havvandsstigning, landhævning og den klimabetingede erosion. I Vejle Kommune varierer de kroniske erosionsrater fra 0,05 meter om året i de mest stabile områder til 0,3 meter om året i de mest udsatte områder.
Fremtidig planlægning
For at sikre en bæredygtig udvikling langs Vejles kyster skal der tages hensyn til både nuværende og fremtidige erosionstrusler. Planlægningen skal fokusere på at undgå ny bebyggelse i erosionstruede områder, samtidig med at der løbende overvåges og vedligeholdes kystbeskyttelse, især i de mest udsatte strækninger.
Værktøjer som "Kystplanlægger 2120" giver kommunen et solidt grundlag for at tage beslutninger om kystbeskyttelse og klimatilpasning, så fremtidige generationer kan undgå de værste konsekvenser af kysterosion og oversvømmelse.
Oversvømmelse
Vejle Kommune er særligt sårbar over for flere typer oversvømmelser – fra havvand og stormflod til vandløbsoversvømmelser, skybrud og stigende grundvand. Ved hjælp af risikokortlægning og klimatilpasning er der skabt et solidt grundlag for fremtidig planlægning. Det er vigtigt, at kommunen løbende opdaterer kort og data for at sikre en bæredygtig håndtering af oversvømmelsesrisikoen og beskytte værdifulde områder mod fremtidige trusler. Denne redegørelse beskriver de vigtigste kilder til oversvømmelse, kortlægningen af de udsatte områder og de fremtidige risici forbundet med klimaforandringer.
Kilder til oversvømmelse
Der er flere faktorer, som kan forårsage oversvømmelser i Vejle Kommune:
- Havvand og stormflod: Med en kyststrækning på 30 km er kommunen udsat for stigende havvandstand og stormflod, hvilket især truer lavtliggende områder som Vejle Havn, midtbyen og sommerhusområder ved Mørkholt, Sellerup, Høll samt ved Rands Fjord. Fremtidige stigninger i havvandstanden vil forværre disse trusler, hvilket også gælder strækninger som Ibæk Strandvej og den inderste del af Tirsbæk Strandvej og Bredballe Strand.
- Vandløb: I Vejle by samles flere større vandløb, Vejle Å, Grejs Å og Højen Å, som fører vand fra oplandet til fjorden. Ekstremregn og langvarig nedbør kan medføre, at vandløbene løber over deres bredder, især i midtbyen, og forårsager oversvømmelser.
- Nedbør og skybrud: Store befæstede arealer er særligt udsatte for oversvømmelser ved skybrud, da afløbssystemerne ikke altid er dimensioneret til at håndtere de store mængder vand. Vandet vil typisk samle sig i lavninger og medføre oversvømmelser, hvis afløbene ikke har tilstrækkelig kapacitet. Oversvømmelseskortlægningen for hele Vejle Kommune viser, at det specielt er byområder, der er udsatte i forhold til mere nedbør og skybrud.
- Grundvand: Stigende grundvand udgør en udfordring, især i lavtliggende områder, hvor grundvandsstanden er mindre end 1-2 meter under jordoverfladen. Disse områder kan blive permanent vandlidende i fremtiden, medmindre der etableres afværgeforanstaltninger.
Udpegning af områder med risiko for oversvømmelse
Kommunens kortlægning af oversvømmelsestruede områder bygger på klimatilpasningsplanen og supplerende kort fra Kystdirektoratet. I 2022 blev der udarbejdet oversvømmelseskort for forskellige hændelser som skybrud, vandløbsoversvømmelser og stormflod. På baggrund af disse kort er der beregnet skadesværdier, der sammen med risikoanalyser danner grundlaget for risikokortlægningen.
Risikokortene viser de mest udsatte områder frem mod år 2100. For skybrud og vandløb er der regnet på hændelser med en frekvens på 5, 10, 20, 50 og 100 år. For havvand og stormflod er der regnet på 10, 20, 50 og 100-årshændelser. Kortene viser, hvor oversvømmelserne vil ske, og hvilken skade de kan forårsage. De mest udsatte områder i kommunen, som Vejle midtby, vil opleve øgede risici for oversvømmelser både fra fjorden og vandløbene.
Endvidere er stigninger i det terrænnære grundvand kortlagt med data fra Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP). Beregninger viser, at mange lavtliggende områder vil opleve markant stigende grundvandsstand frem mod 2100, hvilket øger risikoen for permanente våde arealer.
Til beregningerne for fremtidsscenariet år 2100 er der taget udgangspunkt i FN´s klimapanels klimascenarie RCP 8.5, som forudser væsentlige stigninger i havvand og ekstreme vejrhændelser. I klimatilpasningsplanens bilag 2 ”Teknisk rapport” er beregningsmetoderne nærmere beskrevet.
Forsigtighedsprincip i udpegningen
Til udpegningen er der anvendt de data, der pt. er tilgængelige. De anvendte data er i forskellige kvaliteter, og der vil løbende komme ny data og viden, som skal indarbejdes i den fremtidige planlægning. Datamaterialet vil blive ajourført i forbindelse med revision af kommuneplanen.
Udpegningen af risikoområder bygger på forsigtighedsprincippet. Områder kan være medtaget, selvom de ikke nødvendigvis er truet, f.eks. på grund af dræning. Formålet er at skabe opmærksomhed om oversvømmelsesrisikoen, så der kan vurderes, hvilke tiltag der skal iværksættes og for at sikre, at fremtidig planlægning tager højde for disse risici. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger, mens andre områder måske ikke egner sig til fremtidig bebyggelse på grund af oversvømmelsesfaren.