Planlægning af nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse med videre inden for områder med risiko for oversvømmelse og erosion må kun ske under hensyntagen til anvendelse af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse eller erosion.
Anlæg af kystbeskyttelse skal begrænses. Der bør kun etableres kystbeskyttelse, hvor det har et væsentligt formål og ikke hindrer den frie adgang langs kysten.
Områder med risiko for oversvømmelse og erosion er vist på kort.
Redegørelse til retningslinje
Danmark forventes i fremtiden at opleve mere voldsomt vejr som følge af klimaændringerne, hvilket vil medføre flere oversvømmelser og mere erosion af udsatte områder langs kysterne med betydelige skader til følge, hvilket i nogle tilfælde kan have store samfundsmæssige omkostninger.
I sommerhalvåret kan forventes mere ekstrem nedbør (f.eks. skybrud) og store mængder regn, hvilket vil sætte kloaksystemerne og vandløbene under yderligere pres. I byerne er kloakkernes kapacitet udfordret af de øgede regnmængder, da de mange steder har svært ved at følge med. Det får regnvandsledningerne til at løbe over. I flere tilfælde sker overløb af fælleskloakken, hvorfra en oversvømmelse kan være sundhedsskadeligt.
Der forventes forøgede regnmængder, især om vinteren. Længerevarende nedbørsperioder kan dels medføre nedsat mulighed for nedsivning af nedbør, dels medføre en forhøjet grundvandsstand i de øvre jordlag, hvilket kan bevirke opstuvning af vand på overfladen og problemer med at lede vandet væk. Derudover resulterer det i en øget udledning af overfladevand til vandløbene, hvor den øgede vandmængde kan forårsage oversvømmelse i de lavtliggende områder omkring vandløbene.
I vinterhalvåret opleves der kraftige storme, som medfører en risiko for stormflod i de kystnære områder, der giver erosion af kysterne og oversvømmelse i kystnære byer og sommerhusområder.
Klimaforandringerne afstedkommer, at vandstanden i havet stiger. Dermed forøges oversvømmelserne ved stormflod. Stigende vandstand i havet øger desuden erosionen af kysterne. Det ses ved, at havet æder af skrænter og forstrand, hvorefter havet transporterer og aflejrer sedimentmaterialet et andet sted. Derfor ses det, at der nogle steder forsvinder sediment, og andre steder aflejres sediment.
Fysisk planlægning er et vigtigt redskab, når kommunerne skal forhindre nybyggeri i områder med stor risiko for oversvømmelse og/eller erosion. Det gælder også, når eksisterende by- og sommerhusområder skal sikres mod oversvømmelse og erosion. Det er en særlig udfordring at sikre mod oversvømmelse og erosion og samtidig bevare områdets kvaliteter som kulturmiljø, havudsigt, havnefront, bybillede m.m., hvilket kræver helhedsorienterede og velovervejede afværgeforanstaltninger. Ekstremhændelser kan være vanskelige at sikre sig helt imod, men de kan blandt andet forebygges ved langsigtet og målrettet fysisk planlægning.
I Planloven er der regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion. Reglerne er gældende for hele kommunen, både land og by, og stiller krav til afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse m.v., hvor det planlagte område vurderes at være udsat for oversvømmelse og erosion.
Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, udpeges i kommuneplanen. Med planlovens nye regler har kommunerne mulighed for at kræve, at en bygherre skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielt oversvømmelses- eller erosionstruede.
Kommunerne udarbejder individuelle klimatilpasningsplaner med tilhørende risikokortlægning. Fokus i klimatilpasningsplanerne er at prioritere indsatsområder i kommunen, og risikokortlægningen er en forudsætning for medfinansiering af klimatilpasningsprojekter fra spildevandsselskaberne. En udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder erstatter ikke risikokortlægningen.
EU vedtog i 2007 et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af store oversvømmelser i flere europæiske lande. Danmark har implementeret direktivet i dansk lovgivning som indeholder krav om vurdering og styring af oversvømmelser via en risikostyringsplan. Fredericia, Kolding og Vejle kommuner er udpeget i oversvømmelsesdirektivet og skal derfor udarbejde risikostyringsplaner. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen. En udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder kan derfor ikke træde i stedet for risikostyringsplanen.
Vejle Kommune
Vejle Kommune består geografisk af fem centerbyer, landsbyer og store landområder, ådale, naturområder og af kyststrækninger langs Vejle Fjord.
Risikoen for oversvømmelse varierer i de forskellige områder, ligesom der er forskellige årsager, der bidrager til risikoen for oversvømmelse.
Vejle by, som er anlagt i det lavtliggende område ved Vejle Fjord, er særligt udfordret af oversvømmelser fra vandløbene Vejle Å, Grejs Å og Vejle Fjord samt kombinationer heraf.
Vejle Byråd vedtog i september 2015 en risikostyringsplan for oversvømmelse af Vejle midtby. Risikostyringsplanen revideres hvert sjette år, hvilket betyder, at Vejle Byråd i 2021 har vedtaget en revideret risikostyringsplan for perioden 2021-2027
I juni 2014 vedtog Vejle Byråd en klimatilpasningsplan som et tillæg til kommuneplanen.
Vejle Byråd vedtog i februar 2023 en revideret klimatilpasningsplan, som er en del af den samlede DK 2020 klimaplanlægning i Vejle Kommune. Den reviderede klimatilpasningsplan er ikke udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen som den første plan.
Klimatilpasningsplanen sætter rammerne for, hvordan Vejle bliver en resilient og klimatilpasset kommune i 2030 i forhold til de klimaudfordringer, vi kender i dag. Planes hovedtemaer i forhold til klimaudfordringer er; ekstremregn, stormflod og havvandstigninger, vandløb, højtstående grundvand, erosion og jordskred samt tørke og hede.
Klimatilpasningsplanen er udgangspunktet for at indarbejde klimatilpasning i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen. Klimatilpasningsplanen skaber et overblik over risikoen for oversvømmelser i kommunen og danner grundlag for en prioriteret og helhedsorienteret indsats i forhold til håndtering af klimaforandringerne.
Klimatilpasningsplanen er Vejle Kommunes udgangspunkt for at indarbejde den nødvendige klimatilpasning i den fremtidige planlægning, så risici for oversvømmelser minimeres og ved samtidig at anskue klimatilpasning i et helhedsperspektiv, hvor det er muligt at opnå synergier og merværdier i form af flere rekreative områder både som naturarealer og spændende opholdsarealer.
Klimatilpasningsplanen indeholder en vision for klimatilpasning i Vejle Kommune, overordnede mål og målsætninger for fremtidens klimatilpasninger, strategiske fokusområder med delmål og tiltag.
For mere information henvises til Klimatilpasningsplan, Vejle Kommune , 2023.
Vision
Vejle Kommune skal være resilient overfor fremtidens klimaforandringer
- Klimatilpasningen er adaptiv
- Klimatilpasningen skal skabe merværdi
- Klimatilpasningen har øje for det samlede vandkredsløb
- Klimatilpasningen fokuserer på synergier og multifunktionalitet
- Klimatilpasningen skal være prioriteret
- Klimatilpasningen skal styrke Vejle Kommunes identitet
- Klimatilpasningen skal beskytte byen og gøre vandet til et aktiv for den urbane kapital
- Klimatilpasningen skal bidrage til det gode møde med vandet.
I Vejle Kommune forstår og arbejder vi med klimaudfordringerne ud fra en tilgang, hvor tiltag opdeles i tre aspekter; forebyggende, beskyttende og beredskabsmæssige tiltag.
De forebyggende tiltag er den bredeste kategori af tiltag og dækker over planlægningsmæssige og kommunikationsmæssige tiltag. De forebyggende tiltag, som netop er de tiltag, der skal indtænkes i planlægningen for at imødegå de udfordringer, som klimaforandringerne medfører. Særligt her er vandets muligheder og udfordringer vigtige at forholde sig til, når der planlægges for ny bebyggelse og anlæg, som skal kunne modstå fremtidens klima med vildere og vådere vejr.
De beskyttende tiltag kan handle om at holde vandet ude ved f.eks. opførelse, opgradering eller renovering af konstruktioner som diger, højvandsmure, kloaksystemer og lignede. Etablering af bassiner til forsinkelse af regnvand for at reducere oversvømmelse.
De beredskabsmæssige tiltag omfatter den aktive indsats forbundet med en oversvømmelse og de redskaber, der er behov for i den sammenhæng. Primært omfattet er det aktive beredskab, som beskytter et område samt øvelser, evakueringer hvis der er menneskeliv på spil, varslingssystemer og lignede.
Klimatilpasningsplanen har følgende strategiske fokusområder, hvor der under hvert område er opstillet delmål med konkrete handlinger:
- Vejle by – fælles om udfordringer
- Byer i oplandet – fælles om lokale tiltag
- Åbent land – fælles om vand
- Kysten – fælles om kysten
- Planlægning og vidensdeling – fælles om fremtiden
- Inddragelse, samarbejde og formidling – fælles om løsninger.
Mål for planlægning er, at alle nye udviklingsområder kan håndtere effekter og konsekvenser af fremtidens klimaforandringer, og at der ikke udlægges områder til byudvikling, der er uhensigtsmæssige i forhold til fremtidens klimaforandringer.
Ved byudvikling af nye områder skal det dokumenteres, at der er taget højde for klimaforandringerne både nuværende og fremtidige. Der skal udarbejdes en vandhåndteringsplan, som forholder sig til hele vandkredsløbet.
Ved udlæg af nye byudviklingsområder skal der tages højde for behovet for vandhåndtering, herunder udlægning af friarealer til vandparkering/-tilbageholdelse.
Principper for klog og resilient klimatilpasning
I planlægningen vil vi lægge vægt på klog og resilient klimatilpasning, hvilket betyder, at vi vil have en helhedsorienteret tilgang, hvor følgende principper bl.a. indgår:
- Samfundsøkonomisk , miljømæssigt, socialt bæredygtig klimatilpasning
- Viden om klimaændringerne udvikler sig løbende og skal medtages i ny planlægning.
- Tilpasning på kort sigt og lang sigt.
- Bygge på analyser af oversvømmelsesrisici og scenarier
- Prioritering af indsatser
- Synergieffekter og merværdier
Forebyggende klimatilpasning
Vi tager højde for klimaændringerne i forbindelse med nyudlæg til boliger og erhverv, nye infrastrukturanlæg og ny natur. Det kan ske enten ved en passiv indsats, f.eks. ved at undlade at udlægge boliger på arealer med stor oversvømmelsesrisiko eller ved aktivt at indbygge klimatilpasning som f.eks. højere sokkelkoter, barrierer mod oversvømmelser og/eller udlægge arealer til håndtering af vandet.
Beskyttende/afhjælpende klimatilpasning
Vi forebygger skader på eksisterende byer, bygninger, infrastruktur, natur, kulturarv mv. opstået som følge af skybrud, højvande mv. Det kan ske på forskellige niveauer, som vil afhænge af risikoaccept og serviceniveau mm.:
- forhindre skade
- mindske omfang af skade
- begrænse sårbarhed
Der vil være stor forskel på mulighederne for at klimatilpasse. Det afhænger bl.a. af, om der er tale om nye eller eksisterende anlæg, og om det kan ske løbende med kort varsel eller skal indbygges, f.eks. i nyanlæg med lang levetid.
Løbende/adaptiv klimatilpasning kan være en fordel, hvor det er muligt og økonomisk forsvarligt. Det er nemmere løbende at klimatilpasse et dige, der f.eks. kan styrkes og hæves i takt med, at klimaet ændrer sig. En bygning eller et anlæg, der har en lang levetid, kan være vanskelig og dyr at tilpasse, når først det er opført.
Klimatilpasning af eksisterende bygninger og anlæg er mere bekostelig og kan være til gene for borgerne og bør derfor så vidt muligt gennemføres sammen med planlagt vedligeholdelse. Hvor det ikke er muligt at indbygge fleksibilitet i forhold til klimaændringer i nyanlæg, må man i anlægsfasen basere sin tilpasning på de langsigtede klimascenarier.
Beredskab - Nødplan
Regn og stormflod kan blive så ekstrem, at klimatilpasningen ikke slår til. Når uheldet er ude, træder Beredskabet til med f.eks. pumper, spærringer og eventuelt evakuering, hvis der er menneskeliv på spil. Her er tale om akuthjælp.
Økonomi
Valg af tiltag og prioritering heraf vurderes ud fra, om det er samfundsøkonomisk rentabelt, og at vi undgår at lave over- eller undertilpasning. Sandsynligheden for oversvømmelse bliver sammenholdt med, hvilke konsekvenser oversvømmelserne medfører.
Risikoaccept og serviceniveau
Valg af klimatilpasningstiltag vil bero på fastlæggelse af risikoaccept og serviceniveau, dvs. hvilken risiko kan accepteres, og hvilken indsats, der kan ydes.