Tåge over Vejle Fjord

Forhold til anden planlægning

Trekantområdets kommuneplan skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen på et bæredygtigt grundlag. Kommuneplanen er den samlede arealplanlægning for Trekantområdet og fastsætter rammerne for arealanvendelsen, og på en række områder rammerne for den mere detaljerede planlægning i Trekantområdets kommuner. Kommuneplanen skal også afspejle og forholde sig til en række regionale og statslige mål, planer og hensyn. Kommuneplanen er en konkretisering af de overordnede mål for Trekantområdets kommuner. Målene for Trekantområdet tager udgangspunkt i Vision 2050 – Trekantområdet er Danmarks åbne grønne storby.

Forhold til andre kommuners planlægning

I henhold til Planlovens bestemmelser skal kommuneplanen redegøre for, hvordan planen forholder sig til nabokommuners planlægning, og det forudsættes, at der samarbejdes på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet i Trekantområdet er i høj grad med til at tilgodese dette krav, da der laves en fælles kommuneplan, så der skabes sammenhænge på tværs af kommunegrænserne. Uden om Trekantområdet er der en række nabokommuner, som de enkelte kommuner i Trekantområdet herudover har haft en dialog med. Dialogen er foregået ved møder, telefonkontakt og ved nedsættelse af ad-hoc grupper efter behov.

Den statslige trafikplan

Den kommunale trafikplanlægning skal spille sammen med ministerens vejplan og statslige infrastrukturplaner i øvrigt.

De statslige vandområdeplaner

Vandområdeplanerne for tredje planperioden (2021-2027) blev offentliggjort i 2023.

Der er udarbejdet en vandområdeplan for hvert af de fire vandområdedistrikter, som Danmark er inddelt i. Vandområdeplanerne er en opdatering og videreførelse af vandområdeplanerne for anden planperiode (2015-2021) og er baseret på et opdateret vidensgrundlag. 

Vandområdeplanerne beskriver, hvordan Danmark implementerer EU’s vandrammedirektiv.

Kommuneplanen må ikke stride mod vandområdeplanerne. 

Risikostyringsplaner

EU vedtog i 2007 et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af store oversvømmelser i flere europæiske lande. Staten har på baggrund af EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget en række områder i Danmark som områder, hvor der er en stor sandsynlighed for oversvømmelse, og hvor der samtidig er risiko for, at store værdier går tabt.

I Trekantområdet blev Fredericia og Vejle byer udpeget i oversvømmelsesdirektivets 1. planperiode, mens Kolding by blev udpeget i anden periode. Risikostyringsplanerne har særligt fokus på forebyggelse, sikring og beredskab. Planerne indeholder kort over de særligt udsatte områder og der er opstillet mål og handlinger for styringen af risikoen for oversvømmelse.

Risikostyringsplanerne revideres hvert 6. år ved, at staten reviderer risiko og kortlægning, og kommunerne efterfølgende reviderer risikostyringsplanerne. Kolding er blevet udpeget som nyt risikoområde i oversvømmelsesdirektivets 2. planperiode 2016–2021.

Det er forventningen, at Kystdirektoratet i løbet af 2024-2025 offentliggør kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen i de udpegede risikoområder. Herefter skal kommunerne ajourføre og vedtage de kommunale risikostyringsplaner inden udgangen af 2027. 

Fredericia og Vejle har revideret deres risikostyringsplaner i 2021 for oversvømmelsesdirektivets anden planperiode, mens Kolding har udarbejdet deres første risikostyringsplan i 2021. 

Kommuneplanen må ikke være i strid med risikostyringsplanerne.  

Havplan

Søfartsstyrelsen har den 27. november 2023 sendt forslag til ændring af Danmarks havplan i 6 10 ugers offentlig høring. Havplanen, der blev vedtaget i 2021, dækker hele det danske havområde og går helt ind til strandkanten ved overgangen mellem vand og land, hvor planloven gælder.

Havplanen skal planlægge for følgende anvendelser og aktiviteter:

• Energisektoren til søs
• Søtransport
• Transportinfrastruktur
• Fiskeri og akvakultur
• Indvinding af råstoffer på havet
• Bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet

Derudover kan havplanen planlægge for bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv og landindvinding. 

Retsvirkningen af havplanen, herunder ændringer af havplanen, indtræder ved offentliggørelse af forslaget, jf. havplanlovens § 14. Offentlige myndigheder må efter bestemmelsen, hverken meddele tilladelser eller planlægge i strid med hverken et offentliggjort forslag til havplan eller forslag til ændring af havplanen eller til en gældende havplan. I de tilfælde, hvor der efter planloven er kommunal kompetence til at planlægge på søterritoriet, er den kommunale planlægning underordnet den statslige havplan og må ikke stride herimod, jf. havplanlovens § 14. 

De statslige Natura 2000-planer

De statslige Natura 2000-planer for planperioden 2016-2021 (anden generations planer) blev vedtaget i april 2016. Natura 2000- områderne udgøres af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Områderne er udpeget for at beskytte særligt værdifuld natur og arter. Der er lavet Natura 2000- planer for 252 naturområder, og hver plan beskriver, hvordan naturen kan udvikle sig positivt. Overordnet skal planerne forhindre tilgroning, udtørring og opsplitning af naturtyperne i Natura 2000- områderne, samt at sikre naturtyper og arter kommer i gunstig bevaringsstatus. For at føre planerne ud i livet er der i 2017 udarbejdet handleplaner i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og kommunerne. 

Tredje generations planer (2022-2027)

Miljøstyrelsen og kommunerne er i gang med at udarbejde Natura 2000-handleplaner. Handleplanerne skal offentliggøres senest 3. juli 2024, idet Natura 2000-planerne blev offentliggjort den 3. juli 2023.

Inden handleplanerne offentliggøres skal de i mindst 8 ugers høring.

Natura 2000-handleplanerne skal være i overensstemmelse med Natura 2000-planerne, og har til formål at udmønte den statslige Natura 2000-plan. Der skal indgå en prioritering af den forventede forvaltningsindsats og de forventede initiativer herunder plan for interessentinddragelse. Der skal også indgå en oversigt over fordelingen af indsatser mellem myndigheder og offentlige lodsejere. 

Natura 2000-planerne 2022-2027 har overordnet fokus på:

• Mere naturlige processer og naturens robusthed
• Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder
• Bekæmpe invasive arter

Kommuneplanen må ikke stride mod naturplanerne.

Regional planlægning

Region Syddanmark har den 21. juni 2021 vedtaget Råstofplan 2020. Planen indeholder regionsrådets strategi for den fremtidige forsyning med råstoffer, indsatsområder, retningslinjer for råstofindvinding, en redegørelse for ressourcesituationen og afgrænsning af grave- og interesseområder.

Regionsrådet skal hvert 4. år beslutte, om der skal laves en ny råstofplan. Den 27. februar 2023 besluttede regionsrådet, at Råstofplan 2020 ikke skal revideres. Det betyder at Råstofplan 2020 fortsat er gældende

Regionen har udarbejdet en regional udviklingsstrategi med hjemmel i erhvervsfremmeloven, der trådte i kraft i december 2018. Den regionale udviklingsstrategi 2024-2027 ”Sammen om fremtidens Syddanmark”, der blev vedtaget i december 2023, bygger på følgende seks strategispor: Med udviklingsstrategien arbejder regionen for: 

• Et grønt og bæredygtigt Syddanmark
• Et kompetent og innovativt Syddanmark
• Et sundt Syddanmark i trivsel
• Et sammenhængende og attraktivt Syddanmark

Det er ikke længere et krav, at der i kommuneplanen skal redegøres for, at den ikke strider mod den regionale udviklingsstrategi. De strategiske mål, der er udtrykt i kommunernes planstrategi 2023, og hvoraf nogle udmøntes i kommuneplanen, falder i god tråd med den regionale udviklingsstrategi.