Supplerende redegørelse for Grønt Danmarkskort i Vejle Kommune

Model for udpegning af økologiske forbindelser

Modellen søger at udpege dyr og planters naturlige bevægelsesveje i landskabet ved hjælp af GIS-analyse af naturområders type, kvalitet og afstand til hinanden. Indledningsvis udpeges et netværk af naturområder, som ligger inden for en afstand af maks. 500 meter fra hinanden. Udpegningen justeres efter en række fastsatte principper således, at den endelige udpegning primært består af områder med koncentrationer af henholdsvis tørre naturtyper, våde naturtyper og skov samt større landskabsstrøg som ådale, vandskel eller vigtige biotopområder. Da særligt værdifulde naturområder og Natura 2000-områder rummer vigtige arter, indgår disse områder overvejende som kerneområder.

Opgørelse for naturområder

I perioden 2021 til 2024 er arealet med decideret natur steget fra 23.508 hektar til 23.614 hektar. Der er udpeget i alt 25.551 ha til naturområder i denne planperiode sammenlignet med 24.537 ha i forrige planperiode. Dette samlede areal er inkl. de arealer, der inden for udpegningen af Natura 2000-områder, ikke udgøres af egentlig natur (dyrket landbrugsareal, dambrug, bygning og anlæg mv.). Stigningen i det samlede areal af natur skyldes primært vådområdeprojekter, naturforvaltning på nye naturarealer, samt ny privat skovrejsning. Tal for den kommunale naturforvaltning kan ses i nedenstående boks. En mindre mængde arealer kan ikke længere defineres som natur, hvorfor de enten er udtaget af udpegningen eller udpeget som potentiel natur – sidste hvis der fortsat er potentiale til at udvikle god natur på arealet.

Udpegningerne af temaet ’Potentielle naturområder’ følger samme kriterier som i sidste planperiode. Opgørelsen af arealet er faldet fra 6.989 ha i 2021 til ca. 6.500 ha på grund af tekniske rettelser (overlap af polygoner), men det reelle udpegede areal er opretholdt. I udpegningen er der overvejende fokuseret på naturnære arealer, områder med skræntskov, krat, skrånende arealer, samt vandlidende områder, herunder udvalgte lavbundsjorde, tørveholdige jorde og arealer hvor der tidligere var mose mv. Til dette er anvendt Det Digitale Naturkorts arealer (biodiversitetskortet), der understøtter biodiversitet, samt kortets data for især lokal bioscore, HNV-kort og HNV-skovkort.

Udpegningen af økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser følger den model for udpegningen, der blev indført i forbindelse med kommuneplan 2013. Modellen udpeger på baggrund af registrerede artsdata, udpegninger af beskyttet natur m.m. dyr og planters naturlige bevægelsesveje i landskabet ved hjælp af GIS-analyse af naturområders type, kvalitet og afstand til hinanden. Indledningsvis udpeges et netværk af naturområder, som ligger inden for en afstand af maks. 500 meter fra hinanden. Udpegningen justeres efter en række fastsatte principper, bl.a. ud fra de parametre som findes i Det Digitale Naturkorts data om arealer, der understøtter biodiversitet. Den endelige udpegning primært består således af områder med koncentrationer af henholdsvis tørre naturtyper, våde naturtyper og skov samt større landskabsstrøg som ådale, vandskel eller vigtige områder med småbiotoper. Da særligt værdifulde naturområder og Natura 2000-områder rummer vigtige arter, indgår disse områder overvejende som kerneområder. Disse er udvalgt ud fra bl.a. egne artsdata, arts-databaser eller biodiversitetskortets bioscore, HNV-kort og HNV-skovkort.

I perioden 2021 til 2025 er arealet med potentielle økologiske forbindelser steget lidt fra 41.733 ha til 42.021 ha, som følge af opdatering af beskyttet natur samt i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner og trafikplaner. De økologiske forbindelser viser arealer med decideret natur inden for de potentielle økologiske forbindelser og viser, hvor god funktionen af de enkelte forbindelser er – dvs. hvor langt den enkelte forbindelse er fra målopfyldelse. For nogle potentielle økologiske forbindelser, er målopfyldelse en decideret huludfyldning, hvor alt areal skal udgøres af natur. Således skal hele korridoren fremstå som et samlet stort naturområde med intakte økosystemfunktioner – f.eks. hele Vejle Ådal. For en række andre forbindelser er formålet primært at understøtte specifikke arter – oftest lidt mere mobilearter, f.eks. arter med padder, grævling, odder eller krondyr. For denne type forbindelser er målopfyldelse ikke en huludfyldning, men at sikre, at tætheden imellem eksisterende naturarealer (økologiske forbindelser) understøtter arternes bevægelse uden spærringer i landskabet. Det kan konstateres, at de fleste udlagte potentielle økologiske forbindelser, herunder økologiske forbindelser opfylder eller er meget tæt på målopfyldelse.

Opgørelse af den kommunale indsats

I forrige planperiode er der arbejdet videre på at sikre større sammenhængende naturområder især i Vejle Ådal og Vejle Fjord, herunder Grejs Ådal, Randbøl Hede m.fl., samt omkring Store Vandskel og Tinnet Krat. Indsatsen har været fokuseret i ådalene, i Natura 2000-områderne og områder med særlig værdifuld natur. En række værktøjer har været i spil, herunder erhvervelser af arealer med natur og skov, opkøb af dyrkningsrettigheder, vådområder, samarbejder med naturfonde, og især samarbejde med de lokale aktører og lodsejere om naturforvaltning. F.eks. har kommunen i perioden opkøbt ca. 100 hektar lavbundsareal og 70 hektar skov. Der tænkes helhedsorienteret i forhold til interesser for friluftsliv og klima. Vejle Kommune har ligeledes vedtaget både naturkvalitetsplan og en omfattende biodiversitetsplan, som er under revision. 

Arealangivelser for naturudvikling i perioden 2021-2024. Tal er alene for kommunale projekter eller projekter, hvor kommunen har være involveret som finansiel/rådgivende part. Tal for naturforvaltning på Statens arealer indgår ikke i tabellen. Samme gælder privat skovrejsning eller private naturprojekter – f.eks. vandhuller efter jagttegnsmidler mv.