De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes og videreudvikles, så de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus.
Områderne skal friholdes for aktiviteter og anlæg mv., som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne eller kan medføre forstyrrelse, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, men som kan have indvirkning inde i områderne.
Bilag IV-arterne og deres levesteder uden for de internationale beskyttelsesområder skal ligeledes beskyttes.
Der er forbud mod at udlægge nye arealer til f.eks. byzone og tekniske anlæg inden for de internationale naturbeskyttelsesområder, se faktaboks.
Arealudpegningerne er vist på kort.
Redegørelse til retningslinje
Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. De internationale naturbeskyttelsesområder danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU.
En række områder i Danmark er udpeget som vigtige naturtyper og som vigtige levesteder for udvalgte dyre- og plantearter i international sammenhæng. Områderne udgøres af habitatområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder, og kaldes samlet Natura 2000-områder.
I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse, hvis dette kan indebære forringelser eller forstyrrelser af de arter og naturtyper, som det internationale naturbeskyttelsesområde er udpeget på grundlag af. Disse forringelser og forstyrrelser belyses i en såkaldt konsekvensvurdering. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal også konsekvensvurderes.
Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.
Som ejer af arealer inden for Natura 2000 områder skal man være opmærksom på, at bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter kræver en forudgående anmeldelse til enten kommunen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), også selvom de ikke normalt kræver tilladelse eller lignende.
Staten har udarbejdet bindende statslige naturplaner for alle Natura 2000-områder. Disse planer vil danne grundlaget for de naturtiltag, som skal igangsættes inden for områderne.
Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til Danmarks forpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Kommunerne har udarbejdet Natura 2000-handleplaner, der beskriver de tiltag, der er nødvendige for at gennemføre Natura 2000-planerne.
Natura 2000- områder
Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter og naturtyper.
Det vurderes, på baggrund af planens karakter og konkrete arealudlæg, at forslag til kommuneplan 2025-2037 ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt.
Jf. miljøvurderingen af forslag til kommuneplan 2025-2037 er vurderet, at der ikke vil forekomme direkte påvirkning af Natura 2000. Ny planlægning i oplandet til disse kan have negativ påvirkning på vandmiljøet. Det forudsættes, at naturværdier i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder sikres i den efterfølgende detaljerede planlægning.
Internationalt beskyttede arter
Internationalt beskyttede arter dækker over arter, der er opført på bilag II, IV og V i EU’s habitatdirektiv, fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I samt arter, beskyttet af forskellige konventioner som Bonn- og Bernkonventionen.
EU’s habitatdirektiv har lister over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000 områderne. Bilag IV-arterne må fx ikke indfanges eller slås ihjel, og der er forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde. For planter gælder, at de ikke må beskæres eller graves op.
Fuglebeskyttelsesdirektivet beskytter alle vilde fugle med naturligt ophold i Europa. Fuglene skal bl.a. beskyttes mod forsætligt drab, ødelæggelse af reder, forsætlig forstyrrelse og ægsamling.
Konventionerne har til formål at beskytte vilde dyr og planter samt deres naturlige levesteder, navnlig de arter og levesteder, hvis beskyttelse nødvendiggør flere staters samarbejde, og at fremme et sådant samarbejde. Særlig vægt er lagt på truede og sårbare arter, herunder truede og sårbare migrerende arter.
Det kan ikke afskrives, at en ændret anvendelse fra uplanlagte arealer i det åbne land til byudvikling potentielt kan have en indvirkning på miljøtilstand og vilkår for international beskyttede arters levesteder. I forbindelse med registrering af forekomst af internationalt beskyttede arter og vurdering af en potentiel påvirkning indgår en vurdering af, om den ”økologiske funktionalitet” er påvirket.
Da der ikke fastlægges detaljerede bestemmelser for disponering af konkrete områder i rammeplanlægningen, afhænger den konkrete indvirkning på levevilkår for beskyttede arter af den specifikke disponering af arealudlæg og udformning af bebyggelse og anlæg.
De nye rammeområder, der udlægges til byudvikling og lignende, udgøres hovedsageligt af landbrugsarealer suppleret af hegn, diger og mindre bevoksninger samt beskyttede naturbiotoper. Det vurderes, at der i nye byområder er gode muligheder for at integrere og opretholde eventuelle levesteder for beskyttede arter.
Planlægningen forudsætter ikke konkrete indgreb i levesteder. Det forudsættes, at det nuværende beskyttelsesniveau kan opretholdes, og at eventuelle afværgeforanstaltninger, som fx paddehegn i anlægsfasen, beskyttelse af redetræer o.l., kan indgå i den detaljerede planlægning, så den økologiske funktionalitet for konkret registrerede arter kan opretholdes.
Kommuneplanens overordnede planlægning vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på internationalt beskyttede arter. Når planer og projekter bliver mere konkrete, skal der foretages en ny vurdering af planens eller projektets påvirkning på internationalt beskyttede arter og deres levesteder.
Retningslinjen understøtter FN’s verdensmål om: Livet på land.
Natura 2000-områder
De internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områderne) er sammensat af:
Ramsarområderne, der er større vådområder udpeget af hensyn til vandfugle.
EF-fuglebeskyttelsesområderne, der er områder udpeget som levesteder for trækfugle og truede fuglearter.
EF-habitatområderne, der er områder udpeget som bevaringsområder for naturtyper og dyre- og plantearter.
Bilag IV- arter
Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter, som omfattes af direktivets bilag IV. Arterne er beskyttede overalt, hvor de findes både i og uden for Natura 2000-områderne. Det betyder, at der skal tages specielle hensyn til disse arter i forbindelse med alle de aktiviteter, som kommunen tager stilling til.
Beskyttelsen betyder således, at der er forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder. Det betyder, at den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse, er forpligtet til at varetage hensynet til arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV inden for de pågældende områder, som vil kunne blive påvirket af planer og projekter.
Kilde: Bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.