Park i Skærup
Byen rummer en del mindre virksomheder og en turistattraktion i form af Skærup mini-zoo. Der er sket en større udbygning af Skærup i de senere år.
Byen er opstået som en landsby bestående af Skærup Overby og Skærup Nederby. Byen har i kraft af beliggenheden ved hovedvejen i slutningen af 1800-tallet fået nogle servicefunktioner og senere en vis bolig- og erhvervsudbygning. Øst for hovedvejen ligger Skærup Nederby med den velbevarede forte og gadekæret. Ud mod hovedvejen ligger det gamle mejeri, som i dag anvendes af en cateringvirksomhed og som i alt væsentlighed er bevaret.