Jerlev

Silo med Tour de France-motiv i Jerlev

Jerlev er oprindeligt en stjerneudskiftet landsby, der har udviklet sig til en landevejsby.

Byen har en dagligvarebutik, kirke og et forsamlingshus/idrætsklub. Jerlev hører i dag til Ødsted Skoledistrikt og har fælles lokalråd med Ødsted. Stjerneudskiftningen kan fortsat ses på de levende hegn og diger mellem markerne. Det er vigtigt at bevare sporene af stjerneudskiftningen.

Der er god busbetjening og cykelsti til Vejle og Ødsted. Der er opført en række nye boliger i Jerlev i den foregående periode.

Der graves grus i større omfang ved Jerlev. I takt med at områderne tømmes for grus er det hensigten at omdanne dem til rekreative områder. På sigt kan det være med til at binde Jerlev og Ødsted tættere sammen.