Bindingsværkhus
Hornstrup Kirkeby er som navnet antyder vokset op omkring Hornstrup Kirke, men måske især omkring skolen, som i dag er nedlagt og omdannet til kursuscenter. Hornstrup Kirkeby bestod indtil 70’erne kun af kirken, skolen og spredt bebyggelse. I løbet af 70’erne blev der bygget ca. 40 parcelhuse i området, og der er kommet enkelte nye huse til senere. I den østlige del af byen er der givet mulighed for en mindre udbygning. Fodboldklubben, Hornstrup Kursuscenter og sognegården medfører en del aktiviteter i byen. Der er god adgang til E45 og kort afstand til Vejle.
I tilknytning til Hornstrup Kirkeby ligger haveforeningen Grundet, som har et medlemskab på ca. 100 personer.