1. Indledning
Dette tillæg til Spildevandsplan 2020 - 2028 er udarbejdet for at tilpasse spildevandsplanen til lokalplanens rammer og aftaler vedrørende kloakering for spildevand og regnvand.
Nye og ændrede kloakeringsområder optages i spildevandsplanen på baggrund af kommuneplanens rammer og lokalplaner for nye bolig- og erhvervsområder.
Dette tillæg til spildevandsplanen omhandler kloakering inden for rammerne af Lokalplan 1282, Boligområde Grundet Skovby i Vejle.
2. Nyt Boligområde
Udviklingsområdet ligger som den nordligste del af Nørremarken. Området afgrænses mod øst af
Viborgvej, og mod syd af erhvervsområdet ved Norgesvej. Mod vest afgrænses området af Store
Grundet Sundhedsskov, der ligger på de østligste skrænter i Grejsdalen.
Lokalplan 1282 omhandler et nyt boligområde for åben lav og tæt lav boligbebyggelse med ca. 450 - 600 boliger ved fuld udbygning af området. Lokalplanområdet er ca. 96 ha og ligger primært i landzone. Lokalplanområdet er delt i 2 etaper. Første etape svarer til ca. 170 boliger og en daginstitution.
Lokalplanen er i offentlig høring sammen med dette tillæg til spildevandsplanen vedrørende de fremtidige kloakeringsforhold.
3. Status
En stor del af lokalplanområdet er i den gældende spildevandsplan udlagt til separatkloak (2- strenget system med spildevand og regnvand i hver sin ledning). Områdets afgrænsning passer dog ikke til den nye lokalplans rammer, og den fremtidige håndtering af spildevand.
4. Plan
Området svarende til lokalplanens rammer planlægges separatkloakeret (spildevand og regnvand i hver sin ledning). Vejle Spildevand anlægger et spildevandssystem og et regnvandssystem til håndtering af regnvand til serviceniveau, som fastlagt i spildevandsplanen.
7 parceller i det syd -vestligste hjørne inklusiv en mindre vejstrækning tilsluttes ikke regnvandssystemet, men nedsiver regnvandet på egen grund. (Området er markeret grønstribet på ovenstående kort).
Spildevand ledes til Vejle Centralrenseanlæg og regnvand ledes til vandløb (Tilløb til Hornstrup Bæk) via regnvandsbassiner som indrettes til rensning og forsinkelse af regnvand inden udledning til vandløb. (Bassinerne er den mørkeblå markeringer på kort).
I lokalplanens første etape etablerer Vejle Spildevand to regnvandsbassiner og to pumpestationer til spildevand. Spildevand fra første etape ledes til det eksisterende spildevandssystem i Norgesvej via St. Grundet Allé og ny busvej.
Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet en vandhåndteringsplan som beskriver håndtering af skybrudsvand. Vandhåndteringsplanen viser bygherres tiltag vedrørende klimasikring af området. Ved større regnhændelser udnyttes forsinkelsesvolumen i interne bassiner (eksisterende lavninger) samt ekstra forsinkelsesvolumen i Vejle Spildevands regnvandsbassiner. Dermed sikres en miljømæssig forsvarlig udledning af regnvand til vandløbssystemet ved større regnhændelser.
Når projektet skal realiseres udarbejdes en udledningstilladelse til vandløbssystemet (Tilløb til Hornstrup Bæk). Vejle Spildevand har udarbejdet en robusthedsanalyse for Hornstrup Bæk som grundlag for Vejle Kommunes fastlæggelse af vilkår for udledning fra regnvandsbassinerne. Vejle Spildevands regnvandsbassiner dimensioneres med et volumen som svarer til Vejle Spildevands serviceniveau.
Vejle spildevand ejer og driver regnvandsløsningen for regnvand til serviceniveau med undtagelse af de 7 parceller. Grundejerforeningen ejer og drifter vejafvandingen fra vejene inkl. de ledninger, der alene fører vejvand frem til Vejle Spildevands regnvandssystem. Grundejerforeningen ejer og drifter ligeledes nedsivningsanlægget til håndtering af vejvandet fra området ved de 7 parceller som kun spildevandskloakeres samt vandet fra stamvejen. Grundejerforeningen ejer og driver desuden interne bassiner, strømningsvej ved skybrud, en del af bassinerne, bygværker m.v. efter aftale med Vejle Spildevand.
Lokalplanens byggefelter og veje, som er vist på nedenstående kort svarer til de områder der kloakeres.
Området deles op i nedenstående kloakoplande, som svarer til 4 bassiner med udledning til vandløb samt et område uden regnvandskloakering.
Kloakopland /delområde | Kloakeringsprincip | Oplandsnummer | Bassinnummer | Udløbsnummer |
Område 1 | Separatkloakeret | VE779 | B538 | HO19U |
Område 2 | Separatkloakeret | VE858 | B537 | HO20U |
Område 3 | Separatkloakeret | VE859 | B539 | HO21U |
område 4 | Separatkloakeret | VE860 | B542 | HO22U |
område 5 | Spildevandskloakeret | VE861 | ingen | Ingen |
Placering af oplandsnummer, bassiner og udløb fremgår af nedenstående kort
4.1 Befæstelsesgrader
Tag og overfladevand skal ledes til et nyt regnvandssystem svarende til en befæstelsesgrad på hhv.
35% for åben lav og kompaktparceller og 50% for tæt lav boligbebyggelse.
5. Miljøbelastning
5.1. Belastning af Vejle Centralrenseanlæg:
Spildevandsbelastningen forventes at udgøre mellem 1035 PE og 13.800 PE svarende til mellem 450 og 600 boliger med en belastning på 2,3 PE per boligenhed.
Denne spildevandsbelastning betragtes som mindre i forhold til den samlede belastning på Vejle Centralrenseanlæg, der har en godkendt behandlingskapacitet på 170.000 PE. Den nuværende samlede belastning er på ca. 100.000 PE.
5.2. Vandløb
Overfladevand udledes fra lokalplanområdet til Hornstrup Bæk via to vandløbsforgreninger ved navn "Tilløb til Hornstrup Bæk". Tilløb til Hornstrup Bæk og Hornstrup bæk er private vandløb, som leder vandet til Grejs Å. Grejs Å er et offentligt vandløb. Grejs Å afvander til Vejle Å, som har udløb i Vejle Fjord. Tilløb til Hornstrup Bæk er et særligt værdifulde vandløb, som er målsat "God økologisk tilstand".
Før udledning til vandløb skal regnvandet renses og forsinkes, så udledningen ikke hindre vandløbenes målopfyldelse, og så det nye boligområde ikke påvirker den nuværende miljømæssige tilstand i vandløbet. Vandløbets hydrauliske kapacitet er vurderet i vandhåndteringsplanen. Mængden af vand der føres til vandløbet fra lokalplanområdet vurderes ikke at have betydning for vandløbet, med de tiltag der er beskrevet i vandhåndteringsplanen.
6. Berørte matrikler (ledningsanlæg)
På ovenstående kort er vist ledningsdisponeringen for kloakering af 1 del af lokalplanområdet.
Ledningsanlæg placeres generelt i offentlige vejarealer. Hvis det er nødvendigt, at etablere ledningsanlæg uden for offentligt vejareal sikres de ved tinglysning på de enkelte matrikler. Ved etablering af ledninger ejet af Vejle Spildevand på privat grund, skal der tinglyses en deklaration blandt andet til at sikre adgangsrettigheder for kloakforsyningen (servitutpålæg).
7. Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021) § 8, stk. 2,skal myndigheden gennemføre en vurdering af, om planer og programmer kan få væsentlig indvirkning på miljøet, når disse er omfattet af § 8, stk. 1
Kommunen vurderer at tillæg nr. 21 til Vejle Kommunes spildevandsplan ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da miljøscreeningen af dette tillægget har vist, at der ikke er sandsynlighed for væsentlige miljøpåvirkninger som følge af tillægget. Tillægget udgør en mindre ændring af den eksisterende miljøvurderede spildevandsplan.
8. Økonomiske forhold
Separatkloakeringen finansieres af Vejle Spildevand A/S. Der opkræves tilslutningsbidrag for tilslutning af spildevand og regnvand i henhold til Vejle Spildevand A/S gældende betalingsvedtægt.
9. Ikrafttrædelse
Tillægget til spildevandsplanen er i offentlig høring i 8 uger frem til den 23. juni 2025. Herefter skal tillægget endeligt godkendes af Byrådet.