Børn, der spiller fodbold
Fællesskab og gode rammer
At leve et sundt liv handler om mere end blot fraværet af sygdom. Det omfatter velvære, livskvalitet og stærke fællesskaber. I Vejle Kommune er vores ambition at integrere sundhed i alle aspekter, der påvirker borgernes trivsel og sundhed.
Vores politik er struktureret omkring fire centrale temaer: Forskellighed er det, vi har til fælles, medborgerskab er medansvar, ingen skal stå alene, og det sunde liv er et liv i balance.
Lokalsamfund, foreninger og fællesskaber er afgørende for at styrke medborgerskab og fremme sundhed blandt borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi skaber rammer, der understøtter disse. For eksempel skal vores byer og naturområder designes på en måde, der inviterer til møder mellem mennesker, uanset deres baggrund
I kommuneplanen
At indtænke sundhed i byudviklingen er helt centralt, hvorfor det også har stor indflydelse på den måde, vi planlægger på. Ambitionerne fra sundhedspolitikken kan konkret ses i afsnittene om Naturen først og i de generelle rammer.