Solcelleanlæg
Vejle Kommune har sammen med Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner udarbejdet en strategisk energiplan. Arbejdet har taget udgangspunkt i en fælles kortlægning og analyse af de nuværende energisystemer, klimamål og fremtidstendenser. Den strategiske energiplan belyser de centrale udfordringer og muligheder i overgangen til et bæredygtigt energisystem.
Hovedpunkterne i planen inkluderer etablering af vedvarende energianlæg samlet i energiparker, forbedring af energiinfrastrukturen, og optimering af rammevilkår. Planen fremhæver betydningen af sektorkobling, hvor synergier mellem forskellige energisektorer kan udnyttes for at skabe et mere fleksibelt og robust energisystem. Ligesom et effektivt, forsyningssikkert og grønt energisystem er vigtig for fremtidens erhvervs-og landdistriktsudvikling
Planen påpeger også udfordringerne ved at sikre tilstrækkelig og rettidig udbygning af el- og brintnettet, samt nødvendigheden af at navigere i udfasningen af naturgas. Varmeplanlægning spiller en central rolle i at sikre afbalancering af fremtidens energisystem. Desuden behandler planen nye teknologier, såsom Power-to-X og pyrolyse, hvilket ligeledes kræver sektorkobling og planlægning af grøn energi, vand og biogent kulstof.
Som konklusion er den Strategiske Energiplan et vigtigt skridt mod at koordinere indsatsen på tværs af kommunegrænser og sektorer for at opnå en bæredygtig energifremtid. Det kræver fortsat dialog, samarbejde og proaktiv tilgang til at overvinde de regulatoriske, tekniske og organisatoriske barrierer.
Vejle Kommune har især fokus på at opstilling af energiproducerende anlæg fra sol og vind, og herunder er der særligt fokus på etablering energiparker i samarbejde med erhvervslivet i energinetværk. Byrådet har valgt i den kommende byrådsperiode at fokusere på planlægning af tre områder til energianlæg – Give Nord, Vejle Nord og Øster Starup.
Byrådet har endvidere godkendt proces- og prioriteringsprincipper for udbygning af vedvarende energi, der beskriver de mange hensyn, der skal tages i arbejdet med VE-projekter – herunder til lokalsamfund, natur, forsyningssikkerhed, lokal erhvervsudvikling mv.
I kommuneplanen
Under Mobilitet og forsyning i hovedstrukturen finder man retningslinjer udpegning og planlægning af større VE-anlæg og biogasanlæg.