Sammenhængende mobilitet og bæredygtig energiforsyning

Trekantområdet er et vigtigt knudepunkt for mange typer af infrastruktur med forbindelse til Europa, Norden og fordeling ud til Danmark i særdeleshed. Både den infrastruktur, der ligger under jord­ overfladen i energi- og forsyningsinfrastrukturen samt den synlige infrastruktur over jorden med vejnettet og jernbaner i alle retninger fra Trekantområdet.

Infrastrukturen i Trekantområdet skal binde byerne sammen trafikalt og forsyningsmæssigt. Infra­strukturen skal tilpasses, så den kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. De enkelte ele­menter i infrastrukturen - veje, kollektiv trafik i form af bus- og jernbaneforbindelser, havne og luft­ havne og el- og varmeforsyningen i form af vindmøller, solenergi- og biogasanlæg, olie-og gasan­læg samt højspændingsanlæg - skal understøtte hinanden, være bæredygtige og samtidig robuste over for de ændringer, som fremtiden måtte byde på. På den måde skal vi sikre de bedste betin­gelser for en bæredygtig vækst i forhold til boligudbygning, flere arbejdspladser, fritidsaktiviteter og turisme med mere.

Grøn omstilling af energiforsyning og transport

Den grønne omstilling af samfundet kræver enorme mængder af vedvarende energi og en energiin­frastruktur med passende kapacitet og fleksibilitet. Kommunerne er her helt afgørende for, at globale mål, nationale ambitioner og kommunale klimaplaner kan realiseres - i et krydsfelt mellem borgere, kommercielle aktører og statslige myndigheder. Derfor er det vigtigt med en fælles strategisk tilgang til vedvarende energiforsyning og-infrastruktur.

Trekantområdets grønne vision

Alle kommunerne i Trekantområdet samarbejder om fælles strategisk energiplanlægning. En fælles strategisk energiplan er afgørende for at skabe en bæredygtig, sikker og effektiv energifremtid, der opfylder samfundets behov, samtidig med, at miljøhensyn og erhvervsudvikling og synergier indtæn­kes på tværs af kommunegrænser i Trekantområdet.

I Trekantområdet har vi en fælles ambition om at være fyrtårn for produktion af grønne brændstoffer og produkter. Vi vil være fælles om videns-udveksling indenfor energi- og ressourceområdet og vi vil være fælles om at påvirke staten til at ændre rammevilkår, som sikrer, at vi når i mål med en klima­ venlig energiforsyning.

I Fyrtårnet for produktion af grønne brændsler er omdrejningspunktet opbygningen af Power-to-X faciliteter i både industriel skala og mindre skala, så grøn el i storskala kan omdannes til brint og herefter videreforarbejdes til flydende grønne brændsler. Til videreforarbejdningen kræves store mængder kulstof, som skal opsamles fra relevante kilder eller trækkes ud af luften. Dette skaber et behov for nye infrastrukturer til brint og kulstof. Etablering af infrastruktur til brint er der en national plan for, som indebærer en rørledning gennem Trekantkommunerne, mens der endnu ikke er en plan for etablering af C02-infrastruktur.

Grøn energiproduktion og energiforbrug

Den grønne omstilling handler om at gøre os uafhængige af fossile brændsler til og i stedet anvende vedvarende energikilder som f.eks vind- og solenergi, biomasse og geotermisk varme fra undergrunden.

Energiproduktion baseret på sol og vind, kræver større arealer til selve produktionen. Det kræver også, at forbrugssiden effektiviserer, at der bruges mindre energi og at energien bruges smartere. I takt med, at elproduktionen bliver mere og mere fluktuerende, er det desuden vigtigt, at forbrugssiden bliver bedre til at bruge strøm, når vinden blæser og solen skinner.

Planlægning og rettidig omhu er vigtig

For at sikre, at der ikke spildes ressourcer i forbindelse med den grønne omstilling, er det vigtigt, at der planlægges og bygge energiinfrastruktur med rettidig omhu. Det handler om, at vi sammen kan ændre rammer og regler, som i dag spænder ben for udviklingen, men det handler også om, at vi bruger vores ressourcer rigtigt.  Det handler om at sikre ressourcebevidste løsninger for trafik og natur, hvor gentagne opgravninger er til skade for fremkommelighed og biodiversitet.

Trafikal fremkommelighed

Flere pendler længere og længere til og fra job. Gods transporteres længere end tidligere, både på veje og skinner. Dette medfører et stigende behov for udbygning af vejnettet og jernbanenettet, samtidig med at godstransporter skal koordineres med øvrige jernbaneforbindelser.

Det er på det statslige net af veje og skinner, at de største trafikale flaskehalse opstår og dermed skaber barrierer for fremkommeligheden. Barriererne skyldes især utilstrækkelig kapacitet. Det kan ses på de betydelige trængselsproblemer, der allerede i dag kan iagttages på de centrale dele af det overordnede vejnet i Trekantområdet, og som ifølge prognoser forventes at blive væsentligt forværret de kommende år.

Det er vigtigt for fremkommeligheden, at anlægsinvesteringer og udbygning af både jernbanenettet samt vejanlæggene gennemføres inden et reelt trængselsproblem opstår. For hvis først der er et trængselsproblem, så vil anlægsarbejder og omkørsler medføre større trængselsproblemer flere steder til gene for flere borgere og med tidsspilde for samfundet som output.

Mellem Give og Haderslev er der planlagt en ny motorvej, som kan aflaste den eksisterende E45 og medføre et mere robust vejnet med en alternativ rute i tilfælde af trafikalt sammenbrud på Østjyske Motorvej. Den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 betyder, at Vejdirektoratet skal bygge motorvej på strækningen fra rute 18 ved Give til Grindstedvej, vest for Billund i perioden 2026 – 2032. I Infrastrukturplan 2035 er også besluttet, at strækningen fra Billund Vest til Haderslev (forslag Vest 1) kan prioriteres i kommende investeringsplaner efter 2035.

Kommunerne i Trekantområdet vil arbejde hen imod større trafikal fremkommelighed ved at have fokus på og forsøge at forbedre følgende fem tiltag.

1. Udvidelse hele vejen rundt om Kolding

Det har afgørende betydning for både øst-vest og nord-syd trafikken, at der er tilstrækkelig kapacitet på motorvejen rundt om Kolding.

2. Sammenhæng i det østjyske bybånd

Stærke forbindelser i det østjyske bybånd har afgørende betydning for både vækst, mobilitet og sammenhængskraft i Trekantområdet. Det er derfor vigtigt, at E45 udvides til 6 spor fra Kolding til Aarhus. Det er derfor positivt, at der i Infrastrukturplan 2035 er afsat midler til at udvide strækningen fra Vejle til Skanderborg. Men det skaber samtidig et endnu større behov for at udvide kapaciteten over Vejlefjordbroen.

3. Fremtidssikret forbindelse over Lillebælt

Forbindelsen over Lillebælt har kritisk betydning for både landstrafikken og den regionale pendling. Trafikken og trængslen vokser hastigere på den Ny Lillebæltsbro end på landsplan og forbindelsen over Lillebælt er afgørende for dansk forsyningssikkerhed. Der er derfor behov for at fremtidssikre forbindelsen over Lillebælt.

Trekantområdets kommuner er enige om, at en tredje Lillebæltsforbindelse bør placeres som en parallelforbindelse, således at natur, miljø og borgere belastes mindst muligt. Samtidig er det vigtigt, at den nye forbindelse placeres således, at betjeningen af Fredericia Banegård fortsat kan opretholdes – samt at det fortsat er muligt at udvikle erhvervsarealerne i området.

4. Ny Midtjysk Motorvej

Der er behov for at styrke nord-syd forbindelsen i Jylland – og for at koble Billund Lufthavn op på motorvejsnettet. Den såkaldte Ny Midtjyske Motorvej (tidligere kaldt Hærvejsmotorvejen) bør derfor fremmes i sin fulde længde.

5. S-tog i Trekantområdet

Trekantområdet er et markant vækstcentrum, som mange pendler ind i og ud af – og på tværs af – hver dag. Der er derfor brug for at styrke mulighederne for effektiv grøn pendling – der både kan aflaste klimaet og vejene. Der bør derfor etableres et stærkt S-togslignende tilbud med korte rejsetider og hyppige afgange.

I trafikken er det ikke kun fremkommeligheden, der skal prioriteres. Vi skal ved alle anlægsprojekter på både vej og bane have sikkerheden for øje, så de nye projekter arbejder hen mod færdselskom- missionens målsætninger om færre slemt tilskadekomne.

Motorvejsnettet alene kan ikke løse kapacitetsudfordringer

Det er afgørende for bosætning og udvikling af virksomheder at sikre høj mobilitet og fremkommelighed på tværs af kommunerne. Derfor er det vigtigt med et fælles blik på, hvordan de strukturelle forudsætninger for en sammenhængende grøn mobilitet kan fremmes. Et smidigt og velfungerende motorvejsnet i Trekantområdet er af afgørende betydning for virksomheder og arbejdstagere, for produktion og beskæftigelse. Hvis ikke motorvejskapaciteten i Trekantområdet kan sikre rettidige leverancer, problemfri pendling og smidig afsætning, så går det ud over Danmarks konkurrenceevne og eksport.

Høj mobilitet og fremkommelighed kommer ikke kun ved at udbygge vejnettet, men også ved at tænke anderledes end det “vi altid har gjort”. Det er vigtigt, at borgerne tør ændre deres hverdag og lave samkørsel med nogen tæt på - måske ikke på daglig basis, men engang imellem, eller bruge cyklen samt et offentligt transportmiddel i sin pendling, hvis dagligdagens gøremål tillader det. Udvikling af fremkommelighed på cykelstierne vil ligeledes kunne få flere kort-distance pendlere over på cykelstierne ved hjælp af elcykler frem for at bidrage til trængsel på vejene. At sikre en høj fremkommelighed er nemmere, hvis der ikke er så mange biler på vejene.

Kommunerne i Trekantområdet har et ønske om, at den kollektive trafik kan være med til at fremme bosætning og erhvervsfremme. Til støtte herfor ønskes etableret en regional togstation i Erritsø og baneforbindelse mellem Vejle og Billund.

Retningslinjerne understøtter FNs verdensmål i forhold til den trafikale og energiforsyningsmæssige infrastruktur:

• Bæredygtig og robust trafikal infrastruktur af høj kvalitet
• Forbedring af trafiksikkerheden, bl.a. ved at udbygge den kollektiv trafik
• Bæredygtig energi